Status i det nye firma

Hvis du har fulgt med på bloggen her ved du, at Florence Marketing egentlig er opløst. Ikke desto mindre var Florence Marketing blot et enkeltmands projekt lavet af mig, Kristoffer. Siden har jeg startet et nyt firma, hvor jeg nu arbejder som selvstændig SEO konsulent og rejseblogger. Mit nye firma hedder Føns.com, men er i princippet ikke anderledes en Florence Marketing. Jeg tænkte dog, at jeg ville skrive en lille update på, hvad jeg egentlig går og roder med for tiden. 

SEO delen

Det er klart SEO delen af firmaet, der tager mest af min tid. Jeg arbejder som konsulent for en række forskellige typer firmaer, men den typiske kunde er en mindre webshop, som har behov for flere kunder via Google. Google har som bekendt selv snuppet meget af trafikken på sin søgemaskine til AdWords, Places, Billeder, Flybilletter og Hoteller, men der er altså fortsat masser af besøgende at hente organisk på Google.

En af de nye, mere atypiske SEO kunder i mit firma er FC Beton. FC Beton er ikke en fodboldklub, men derimod en stor, nordjysk virksomhed, der har rødder helt tilbage til 1942. Uden tvivl den ældste kunde jeg har beskæftiget mig med. FC Beton producerer bl.a. betonfliser, betonblokke og betonsten på egne fabrikker. SEO mæssigt har sitet allerede opnået fremragende resultater, så det bliver spændende at se, hvor meget vi kan rykke sitet opad på Google. Uden tvivl en af de mere spændende kunder – jeg har aldrig hjulpet med at sælge belægningssten tidligere 🙂

Rejseblog delen

Den anden del af mit firma er rejseblog delen, hvor jeg på nuværende tidspunkt har opbygget Rejsekris.dk, Storbritannien.dk og den helt nye Tyskland-rejser.dk. De to førstnævnte har rigtig gode placeringer på Google og den seneste om Tyskland er blot et par uger gammel, så dér går nok lige en måneds tid eller to før besøgende for alvor begynder at tikke ind.

Screenshot fra mit indlæg om hotel og ferielejlighed i Berlin.

Screenshot fra mit indlæg om hotel og ferielejlighed i Berlin.

Det er spændende på en anderledes måde end SEO delen, hvor jeg sender en faktura, når jeg har udført noget arbejde – med mine rejseblogs kommer gevinsten over længere tid, men den kommer så også igen flere gange.

Jeg kan rigtig godt lide begge dele, så det er jo ganske enkelt fantastisk, at jeg kan kombinere dem i min dagligdag! 🙂

Speak Your Mind

*