Fra affiliate til levevej?

Jeg er inde i en fase af mit arbejdsliv, hvor jeg står over for nogle valg, synes jeg selv. Som du måske ved, hvis du har fulgt med her på siden eller bare har læst, hvad der står på headeren herover, så er jeg SEO konsulent. Det har ligesom været min faste levevej faktisk siden gymnasiet – da jeg gik ud blev der skruet op og så kunne jeg stille og roligt leve af det.

Det har været fedt at være konsulent både inhouse og som freelancer. Faktisk har jeg ikke rigtig på noget tidspunkt overvejet at gå andre veje. Nu er der dog “sket det” (tro mig, det er ikke sket af sig selv), at jeg har fået ganske pæn succes med de rejseblogs jeg har lavet.

Businessrejser

Tilbage i 2013 startede jeg rejsebloggen Rejsekris.dk og siden er Storbritannien.dk også kommet til verden. De to blogs tjener bl.a. penge ved at henvise til Hotels.com. Rejsen til at kunne tjene pæne penge på affiliate marketing har været ret lang. Jeg har brugt mange timer med at tjekke kampagner ud på Partner-Ads for at finde det rette sted at sætte ind. Partner-ads er fortsat et af mine foretrukne affiliate netværk, så skud ud til Ken, der driver det samtidig med at han bruger tid på sin webshop Govita.dk.

Udover at tjene penge på hoteller har jeg udvidet og skriver en del om seværdigheder og lufthavnstransport, hvor pengene er meget mindre – men mange bække små…

De næste par måneder vil jeg bruge på at vækste rejseforretningen endnu mere og så glæder jeg mig til at se, hvor langt jeg kan drive det i den branche. Jeg må indrømme, at en karriere i rejsebranchen efterhånden tiltaler mig rigtig meget. Det er virkelig fedt at hjælpe med at andre får en god ferie!

Speak Your Mind

*