Linkværdigt indhold: lister med konkurrencer

I forbindelse med noget arbejde for en kunde forleden faldt jeg over en idé til linkværdigt indhold. Jeg husker, at jeg for flere år siden skrev den ned i mine noter, men har faktisk ikke taget den op endnu.  [Read more…]

Endnu en kurve, der skal reddes

Ligesom i mit seneste indlæg, skal jeg igen prøve at få en nedadgående kurve vendt. Denne gang er der dog allerede lidt positive tendenser at spore, når jeg kigger på den elskede Searchmetrics kurve.

SM kurve

De organiske søgeord er steget, dog kun med 2%, men ikke desto mindre en stigning, der vidner om, at det er muligt at “bevæge sig opad” også selvom websitet muligvis har toppet.

Emnet er, ligesom sidst, lån og der skal derfor kæmpes mere end almindeligt hårdt, hvis vi skal bryde gennem til de ekstremt gode placeringer. Vi ser på det & jeg kommer med en update, når tiden er til det.

Tool til at holde styr på opgaverne

Jobbet som konsulent i online marketing branchen kan være ganske uforudsigelig. Den ene dag kan jeg måske sidde og arbejde lidt med mine egne projekter, den næste er jeg til kundemøde i Jylland og bruger det meste af tiden i et tog, mens jeg dagen efter igen er tilbage på min pind, hvor jeg nu laver søgeordsanalyse for et firma, der laver film processorer.

Det kan af og til være svært at holde fokus, særligt hvis man, som jeg, har brug for lidt struktur og retningslinjer i arbejdet. Dertil bruger jeg et ganske glimrende tool, nemlig Asana. Jeg tror, alle der arbejder med noget i markedsførings-nichen bruger et eller andet online tool til at holde styr på opgaver.

Tidligere brugte jeg Trello, men er tilbage på Asana, der netop er blevet re-designet og nu spiller glimrende.

Asana kan det hele, så det er min anbefaling, hvis du leder efter et tool til opgavestyring.

2 affiliate ideer – jeg ikke får brugt

I dette indlæg vil jeg videregive 3 ideer til affiliate sites, som jeg ikke selv får lavet. Jeg har for nylig taget det valg, at jeg udelukkende skal fokusere på 2 ting i min virksomhed: SEO arbejdet for kunder og arbejdet med mine rejseblogs. Jeg er kommet frem til, at jeg det næste halve år skal holde fokus 100 % på disse to dele af firmaet og så må jeg se, hvor langt jeg kan drive det.

Dog kan jeg ikke lade været at få ideer til nye sites i ny og næ, men dem kan jeg så meget praktisk dele med dig i et indlæg som dette.

Idé 1: portal om hunde

En idé, der længe har ligget og rumsteret. Der er mange penge i kæledyr og produkterne man kan “sælge” er også mange. Det skyder jævnligt op med webshops, der sælger hundemad, legetøj til hunde, hundesnore etc. Der er dermed rigtig mange long tail keywords, der kan rammes og det ville give god mening at banke et fedt website op og skrive en masse om førnævnte produkter. Partner-ads har f.eks. flere webshops i den kategori.

Idé 2: site om altaner

En idé, der slog mig, da jeg snakkede med en tidligere kollega, som nu laver lidt arbejde for altan-producenten Kontech. Hvorfor ikke opbygge et godt site om altaner og derefter få en affiliate aftale f.eks. med Kontech. Det er i hvert fald en niche, der ikke er blevet oversvømmet af affiliates (endnu). Personligt aner jeg absolut intet om altaner, men det er vel ikke sværere end så meget andet at sætte sig godt ind i emnet. Alternativt må man outsource skrivningen af artikler og selv stå for design, SEO & linkbuilding.

Nå, back to work… 😀

Vil du lave webshop? Start med affiliate

Rigtig mange iværksættere, unge som gamle, har en drøm om at starte en succesfuld online butik; en webshop. Før jeg fandt frem til min egen niche (rejser), har tanken om en webshop da også strejfet mig mere end en gang. [Read more…]

Affiliate websites ranker fortsat på Google

Google har i flere år gået benhårdt efter at ramme affiliate websites. Vi ser det bl.a. i rejsebranchen, hvor Google nu viser både hoteller og flybilletter.

Noget der naturligvis trækker besøgende (og mulige kunder), men der er fortsat en bid af kagen tilbage til hotel-sider og f.eks. rejseblogs som min egen Storbritannien.dk, der ranker fint ved søgninger på hotel og ferielejlighed i London.

Søgning på 'ferielejlighed i London'

Søgning på ‘ferielejlighed i London’

Udover i rejsebranchen ser jeg også tydeligt, at der fortsat er fin plads til affiliate-sider, når jeg arbejder med SEO og dermed overvåget forskellige nicher. Min gamle kammerat Klaus Bachmann driver eksempelvis siden Test-nu.dk, der, som navnet antyder, er en test-side, der anmelder diverse udstyr og linker til webshops. Test-nu.dk indtager eksempelvis en flot plads på side 1 ved søgning på ‘støvsuger test’, en søgning som jeg ved, der er ganske fine besøgende at hente på.

Google er stadig til at danse med, men mon ikke vi ser skruen strammes endnu mere overfor affiliate-sites. De mange skod-sider er heldigvis ved at være fjernet fra index, men jeg tror, at der vil være plads til gode affiliate-sites mange år fremover.

Derfor skal dit webhotel have 1-click install

Når du skal købe et webhotel, så er der en ting, der er særlig vigtig at holde øje med, om det enkelte webhotel tilbyder. Især hvis du er ny til alt det her med at sætte hjemmesider op og lege med webhosting. Det er nemlig muligheden for 1-click installation.

Der er efterhånden rigtig mange webhoteller, der har denne mulighed i deres kontrolpanel. Men det er vel og mærke ikke dem alle sammen. Så hvis du vil træffe et klogt valg og lægge dine penge det helt rigtige sted, hvor det er nemt for dig at komme i gang, så gå efter et webhotel med denne funktion.

3 billige webhoteller med denne funktion

For at gøre det nemmere for dig at finde ud af, hvor du finder det bedste danske webhotel med denne funktion, så er der her samlet en liste med tre af de udbydere, der for en billig sum om måneden tilbyder lige netop denne service.

UnoEuro er den første mulighed for dig. De kan give dig hosting for små 9 kroner om måneden, og her vil du altså og kunne få muligheden for at bruge 1-click installation funktionen.

Meebox er lige så et af de rigtig populære valg blandt førstegangs hjemmesideejere. Her får du et godt og solidt webhotel med 1-click installation for 10 kroner om måneden.

CHosting er det tredje bud her på denne lille liste. Hosting hos dem koster fra 22 kroner om måneden, hvilket jo også er til at leve med. Her har du også mulighed for at installere mange scripts og platforme med et enkelt klik.

Hvad kan jeg installere med 1-click install?

En af de hyppigste installationer, som kører igennem maskineriet, når folk bruger 1-click install, er WordPress. Her kan du lave din egen hjemmeside på få sekunder, og som du nok har luret, så kræver det kun et enkelt klik.

Drømmer du om at lave din egen webshop, så er der også rigtig mange af disse webhoteller med 1-click install, der tilbyder Prestashop, Magento og OpenCart som mulige installationer. Igen kræver det kun et enkelt klik, og så kan du ellers gå i gang med at rode med din helt egen webshop.

I en helt anden boldgade finder man også en del foruminstallationer. Så har du planer om at lave og drive dit helt eget forum, så kan du blandt andet finde PhpBB og SMF, som begge er gratis og utroligt populære blandt rigtig mange forumejere.

Nyt samarbejde med webshop for seniorer

Florence Marketing er blevet til Føns.com, som egentlig blot er et firmanavn, der bruges når jeg skriver fakturaer og lignende. Det er nemlig fortsat mig, Kristoffer, der foretager alt arbejdet under firmanavnet.  [Read more…]

Værktøj til samarbejde inden for e-business

Sasa Kovacevic tager teten i dette indlæg, der handler om online samarbejde.

Hej alle sammen. Jeg hedder Sasa Kovacevic  og jeg har fået lov til at sige et ord eller to om et værktøj, som jeg anvender, når jeg fx arbejder sammen med andre indenfor e-business. Det fantastiske ved internettet er, at man ikke længere er nødsaget til at bo i samme by eller område for at arbejde sammen med andre, men der er alligevel nogle udfordringer, som skal imødekommes, og disse kan ikke altid løses via e-mail, Skype eller telefonen.

Det er altså Alfa-Omega, at projektet planlægges strategisk samt eksekveres korrekt.
Jeg vil tage udgangspunkt i min egen sexshop Alor.dk, som min samarbejdspartner Casper Schneidereit og jeg arbejder på. Jeg bor i Aarhus, og Casper bor i Nykøbing Falster, hvilket betyder, at vi har en del kilometer imellem os og af den grund ikke mødes mere end et par gange om året. Det ville selvfølgelig være optimalt, hvis vi boede i den samme by, men det er ikke tilfældet, og derfor må vi være ekstra effektive for at klare os i en ellers meget konkurrencepræget branche med? erotiske produkter.

Podio – Platform til effektiv samarbejde

Hvordan løser Casper og jeg kommunikationen, og hvordan arbejder vi egentlig sammen? For at slippe for en masse e-mails og dokumenter bruger vi en smart platform ved navn Podio.
Podio hjælper os med at samle alt i en. Med andre ord bruger vi Podio til alt vores projektstyring som fx håndtering af produkter, salg, marketing, data og meget mere. Hver eneste gang Casper foretager en ændring, modtager jeg en notifikation om ændringen. På den måde kan jeg hele tiden holde øje med de seneste notifikationer og evt. følge op på dem, hvis der er brug for det.
Hvis jeg har brug for at få et eller andet udført, kan jeg oprette en opgave til Casper og placere den under eksempelvis ”teknik”. Denne opgave beskriver jeg forholdsvis detaljeret og sætter en prioritering for, hvor vigtig opgaven er. Er Podio virkelig så fantastisk, som jeg fremstiller det? Ja 🙂

Nu skal du høre hvorfor. Du kan skræddersy lige det, du har brug for. Podio fungerer ved oprettelse af apps. Hver eneste app har en funktion, og det er kun fantasien, som sætter grænser for, hvad din app skal kunne. Lad os bruge det tidligere eksempel med opgaven igen. Jeg har selv bygget appen ”teknik” og givet den funktionerne prioritering, deadline, timer, info og ansvarlig. Nu kan Casper og jeg oprette opgaver til hinanden og angive ovenstående detaljer. Se dette billede:
podio

Der hvor Podio for alvor rykker er, når det gælder marketing. Alt vores linkbuilding bliver gemt i Podio, og vi kan til enhver tid sortere i pagerank, type-link, ankertekst og status. Hvis vi har brug for flere detaljer, tilføjer vi dem blot til vores app. På den måde har vi et samlet overblik over, hvor mange PR3 links vi har, samt hvilken ankertekst der er blevet brugt til hvert eneste link.
Smart ikke? Det gælder ikke kun marketing. For at nævne et par andre emner, har jeg også bygget apps, der hjælper mig med at holde styr på konkurrenter, domæner, sociale medier, søgeord, kundeservice, forhandlere og produkter, ideer og slutteligt økonomi.
Podio er helt gratis, hvis man er mindre end 5 medarbejdere. Er det ikke tilfældet, bliver prisen 9 dollars om måneden, hvilket ikke vælter budgettet – hvis det gør, skal man nok ikke i gang med e-business.
Det kræver ingen tekniske færdigheder, når man skal bygge apps. Hvis jeg kan, kan du helt sikkert også 😉 Finder du det alligevel en smule uoverskuelig, så frygt ej. Podio har et app-marked, hvor du kan downloade blandt tusindevis af færdige apps indenfor alverdens emner – og jeg kan love dig for, at der er masser at hente, uanset om du er webshopejer eller arbejder indenfor affiliate.

Tip: overnatning på forretningsrejsen til Århus

Det hænder af og til, at jeg skal til Jylland for at holde kundemøder. Sædvanligvis tager jeg ud og hjem samme dag, men for nylig skulle jeg til en heldags workshop i Århus, hvor jeg på forhånd vidste, at mit hoved ville være godt tæsket igennem sidst på dagen.

Derfor bookede jeg mig ind på Helnan Århus, hvor jeg tilbragte en overnatning. Det kan jeg anbefale alle, der besøger Århus – også selvom det ikke er i forretningsøjemed 🙂