Sådan fungerer Amazon FBA for dig som sælger

Når du har oprettet dig som sælger på Amazon, har du mulighed for at lade dem stå for ordrehåndteringen af dine varer og produkter. Det vil sige pakke og afsende en vare samt stå for kundeservice omkring en handel.

Men hvilke praktiske og økonomiske forhold skal du være bekendt med i denne forbindelse?

Det kommer jeg ind på i løbet af dette indlæg, så du kan blive klædt bedst muligt på i forhold til at fungerer som sælger og leverandør på Amazon.

 

FBA-forsendelse i overblik

Indledningsvist får du et overblik over, hvordan FBA fungerer i praksis, så du kender til processen og dens trin. Derefter vil jeg gå i dybden med en række af de centrale punkter, som du kan overveje for at blive i stand til at skabe den mest velfungerende løsning for dig med hensyn til leveringer og salg på Amazon.

FBA er en forkortelse for Fulfillment By Amazon og er en løsning, der tilbyder sælgere at sende deres vare eller produkter, som de har til salg på Amazon, til et tildelt Amazon Fulfillment Center. Dette center fungerer som et varelager.

Herfra håndterer Amazon processen med at klargøre ordre, pakke og afsende varen samt stå for generel kundeservice også i forhold til eventuel reklamation.

FBA giver dig adgang til at sælge varer med professionel håndtering og med en effektiv levering til kunden.

Så længe du har en Seller-konto på Amazon og en bankkonto, har du mulighed for at benytte dig af FBA.

  1. Først og fremmest kræver det, at du opretter en Amazon Seller-konto med de varer, du vil sælge
  2. Via din Seller-konto kan du oprette en Shipping Plan og tilføje dine produkter her
  3. Find en speditør som kan klare fragten for dig med varer til dit tildelte Amazon Fulfillment Center og sørg for, at denne lever op til Amazons krav om blandt andet mærkning
  4. Book en leveringsaftale via Amazon

Gode råd til at gøre det rentabelt for dig at benytte dig af FBA

Før du begynder at finde en speditør, der kan klare fragten for dig til et Amazon Fulfillment Center, skal du naturligvis overveje, om FBA er løsningen for dig.

Uanset hvilke typer af varer eller produkter du sælger, har du mulighed for at benytte dig af en Shipping Plan.

Du betaler et beløb pr. vare til Amazon for at lade dem stå for håndteringen og forsendelse på dine varer. Disse omkostninger er kategoriseret efter størrelsen på den pågældende vare samt typen.

Små letvægtsvarer vil være de billigste for dig med hensyn til både speditøromkostninger samt betaling til Amazon Fulfillment Center.

Derudover tager Amazon en procentdel af salget, når du får solgt nogle varer. Du kan på forhånd være strategisk og undersøge, hvad Amazon tager i procentdel i salg af forskellige varekategorier. F.eks. er smykker og mærkevaretøj blandt de katogier, som Amazon tager den højeste procentdel af i forbindelse med salg.

Derudover skal du være opmærksom på, at Amazon også opkræver betaling for at have dine varer opbevaret hos deres varelager. Derfor skal du ikke have flere varer opmagasineret, end hvad du forventer at sælge over en bestemt periode.

  • FBA kan være en fordel for dig, som sælger flere forskellige produkter på Amazon
  • FBA gør det lettere for dig at vedligeholde din forretning, da det praktiske arbejde med pakning, kundeservice og forsende uddelegeres til Amazon
  • For at opnå den billigste løsning kan du gå efter at afsende letvægtsvarer til Amazon, som størrelsesmæssigt kan befinde sig i, hvad der svarer til størrelsen på en skotøjsæske.
  • Sørg for kun at have hvad der svarer til 2 måneders salg af varer opbevaret hos Amazon
  • Start ud med at sælge de varetyper som Amazon tager den lavest procentdel af ved salg

Krav til mærkning, klargøring og fragt af varer til Amazon

Det, du skal være særlig opmærksom på, når du benytter dig af FBA, er klargøringen af dine varer og produkter.

På din Seller-konto kan du oprette en Shipping Plan, hvor du skal udfylde en række oplysninger om den eller de specifikke varer, du vil sende til det valgte Amazon varelager.

Du skal blandt angive, om dine pakker med varer er identiske i indhold, eller om de varierer antal og produkttype.

Du kan vælge selv at stå for mærkningen af varer, eller du kan lade Amazon gøre det for dig mod betaling, så du er sikker på, at de lever op til kravene.

Hvis du selv står for klargøringen, skal du printe labels ud på dine varer, såfremt de ikke allerede har godkendte stregkoder på sig.

Med ”FBA Label Service” lader du Amazon klare arbejdet for dig. Du skal blot vælge Amazon i din Shipping Plan, når du bliver spurgt til, hvem du ønsker, der skal klargøre pakkerne.

Når du vælger fragt af dine varer til Amazon, er det vigtigt, at du vælger en udbyder, hvis service og pakkehåndtering lever op til Amazons krav og retningslinjer for pakning, mærkning og levering.

Opret en Shipping Plan i tråd med dine sælgerambitioner

Når du benytter dig af en FBA-aftale, og dine varer er afsendt til dit tildelte Amazon Fulfillment Center, vil du blot få en notifikation på din Seller-konto om, at en vare er blevet solgt.

Gennem Amazon får du adgang til deres mere end 300 millioner aktive kunder på verdensplan, og din forrentning kan blive konkurrencedygtig og efterleve kundernes behov for lave priser og effektiv leveringstid.

Afhængig af om du sælger på Amazon som en hobby virksomhed, eller om du er virksomhedsejer med en etableret forretning, har du mulighed for at tilpasse din forventede omsætning med valg af FBA-løsning. Du kan oprette dig som individuel sælger eller som professionel. Har du en omsætning på mere end cirka 40 styk produkter om måneden, vil det være en fordel for dig at vælge den professionelle plan.

Forskellen kommer til udtryk i dine omkostninger, hvor du ved den individuelle plan vil betale 1.00 dollar pr. vare du sælger. Med den professionelle plan betaler du et fast, månedligt beløb og kan med denne løsning sælge alle de vare, du kan og vil på Amazon.

Videre læsning om FBA

Her er en række links vedrørende Amazon FBA, som du kan læse mere om.

https://services.amazon.com/fulfillment-by-amazon/benefits.html

https://www.amazon.com/fulfillment-by-amazon/b?ie=UTF8&node=13245485011

https://obsidian.dk (Marketing bureau som hjælper med Amazon markedsføring)

https://www.amino.dk/forums/t/266298.aspx

Speak Your Mind

*